God arkitektur

Hvad er god arkitektur?

Uanset hvilket svar der gives på det spørgsmål, vil der være tale om smagsdommeri. God arkitektur afhænger nemlig af øjnene der ser.

Smagsdommeri er efter min mening en god ting i vores samfund, så længe der ikke er lukket for diskussion.

Afhængig af hvilket forhold man har til en bygning, ændres holdningen til dens værdi som god eller dårlig arkitektur.

Et domicil for en virksomhed der gerne vil udstråle en gigantisk magt, bliver derfor ofte en overdimensioneret og gerne sort mastodont i forhold til de omgivende bygninger og den sammenhæng bygningen har til det øvrige samfund.

En del arkitekter jubler over sådan en opgave, fordi den samtidig giver dem et aftryk på verdenskortet. Hvis man gerne vil se eksempler på den type arkitektur, kan man gå en tur langs Københavns havn. Claus Bondam udtalte en gang at en af disse bygninger var det smukkeste han havde set. Og han sidder jo så på en post, hvor han desværre har indflydelse. For som det nok kan læses her, er jeg ikke enig i, at dette er god arkitektur.

For tiden bygges hele nye byer rundt om i verden, hvor alle husene har samme “kvaliteter” som firmadomiciler. Et eksempel ses i Dubai, og konsekvensen er at liv, hygge, personlighed og nærhed m.fl – grundlæggende psykologiske behov hos mennesker, går tabt.

Domiciler har ofte meget høje udhæng over indgangen fx. Dette for at den besøgende skal føle sig mindre end firmaet. Det har i hvert fald den effekt uanset om det er tiltænkt eller ej. De store flader (mure uden differentiering i form af vinduer, eller meget lange lige og høje facader) er meget fremmede fra den størrelse et menneske har. Arkitekter omtaler dette som ude af skala, hvilket egentlig vil sige at det er ude af proportioner i forhold til vores krop.

Hvis man læner sig op ad en meget stor og høj mur, vil det føles anderledes end det fx gør når vi læner os op ad et træ. Dette er et eksempel på konsekvensen af, at muren er ude af skala med vores krop.

Det er også et rigtig godt eksperiment, for at finde ud af hvor meget psykologi der er i arkitektur – Mange vil nok kalde det, at arkitekturen taler med vores følelser.

For nyligt var jeg med en veninde ude og se på en lejlighed, som hun var faldet for i ejendomsmæglerens vindue. Ejendomsmægleren roste i særligt høje toner lejlighedens arkitektur. I prospektet (det var en lejlighed der var ved at blive bygget), sås 3D billeder af hvor fantastisk det hele ville blive med åbent køkken og ovenlys. Vi fik lov at besøge en prøvelejlighed, der på ingen måde var bygget som den i prospektet. Da jeg gennemgik planen (vi bad heldigvis om at få rigtige tegninger – ikke dem i prospektet), kunne jeg se at køkkentrappens adgang gik gennem toilettet og altanen lå i skygge. Ydermere var ovenlysene placeret så de ikke gav ret meget til rummene. Kogeø var der kun i 3D materialet – ikke i nogen af lejlighederne.

Det var et eksempel på ejendomsmægler gas, som jeg har skrevet om tidligere, men også om at god arkitektur ikke nødvendigvis er det den giver sig ud for. Det at købe bolig, burde næsten være det vigtigste at få hjælp til…

Jeg har set adskillige eksempler på, at folk har købt bolig efter smag og stil – ikke efter deres behov. Behov dækkes i arkitekturen af det vi kalder funktion. Altså hvilken funktion udfylder huset, lejligheden, boligen. Æstestik er vigtig, men funktionen er også vigtig. Det ene giver ingen mening uden det andet, så der er ingen grund til at graduere i vigtighed.

Æstetikken taler altså til vores følelser, mens funktionen imødekommer vores behov.

Jeg håber du, kære læser, aldrig glemmer dette og tager det med ind i din bolig.