Hvad er luft?
Dette spørgsmål kan besvares på lige så mange måder som spørgsmålet:
Hvad er arkitektur?
En videnskabsmand vil nok forklare indholdet af forskellige kemiske sammenhænge i den atmosfære vi omgives af.
En arkitekt kan ikke besvare spørgsmålet så evident på trods af lang uddannelse og ekspertviden.
Hvorfor?
Fordi arkitektur er en kunstart der er afhængig af mennesket.
Oven i købet også en kunstart der er afhængig af både arkitekten, stedet, ånden, materialerne og ja – luften.
Luft er den vigtigste ingrediens i arkitekturen, som et udtryk for fraværd af materiale. Afstanden mellem vægge danner rum, rummets indhold er luft og liv. Der er altså ingen arkitektur uden luft på samme måde som der ikke er liv uden luft.
Man kan sige at en arkitekt trækker luft fra og definerer mellemrummet.
Hvordan oplever man arkitektur?
Man trækker vejret.
!
Selvfølgelig kan man analyserer arkitektur ud fra opsatte kriterier, men øver man sin fornemmelse for luft, vil man langsomt erfare at arkitektur kan mærkes, på samme måde som åndedrættet kan mærkes ved særlig opmærksomhed herpå – det vokser i betydning og den sanselige oplevelse forstærkes af en ubeskrivelig energifølelse.
For at være en god arkitekt må man have kendskab til meget mere end arkitektur. Det første og vigtigste altid at holde sig for øje er, at arkitektur intet er foruden netop de mennesker skal der skal opholde sig i rummet. En forudsætning er derfor et stort og altfavnende menneskekundskab.
Jeg vil påstå at mange arkitekter ikke kan mærke arkitekturen, fordi de drives af et usundt forhold til facaden, materialet og anerkendelsen i forglemmelse af livet, lyset, luften og særligt af mangel på menneskekundskab. Jeg mener det er derfor så mange byggerier skaber utryghed og er ude af menneskelig skala.
For eksempel er en labyrint i en have sjov at gå på opdagelse i – man drives rundt af nysgerrighed og en legende lyst. Et labyrintisk hus kan have samme oplevelser i sig, men kommer det ud over de menneskelige størrelsesforhold, bliver det angstprovokerende for de fleste.
En fejlagtig antagelse der kan gælde for al kunst er, at talent er kunstnerens redskab. At et menneske er talentfuldt vil jeg påstå er udtryk for at den rette indlevelse har fundet sted – dette kan godt opøves. En god arkitekt kan lave noget makværk som slet ikke står mål med det talent vedkommende ellers regnes for at have, fordi der er så mange andre faktorer der spiller ind.
En faktor der sjældent medregnes er bygherrens ønsker eller lodrette krav, der godt kan være stik imod arkitektens bedste overbevisning. På denne måde har jeg da også oplevet at en kældernedgang fuldstendigt fjernede det ophøjede ved en gårdsplads der også fungerer som hovedindgang til et majestatisk byggeri.
Lys er afhængig af mørke, ja det er en logisk antagelse, men godt at gøre sig klart, da arkitektur kun kan opleves ved hjælp af forskellige nuancer af lys og skygge. Arkitektur bliver således mere eller mindre dramatisk afhængig af hvor store udsving der er imellem lyse og mørke områder.
Naturen er på alle måder studier værd, da alle dele af arkitekturen er taget fra naturen. Der er dog ingen grund til at gøre naturen efter, for arkitekturens opgave er netop at holde naturkræfterne borte fra menneskekroppen.
Nogen arkitektur er i sig selv lysende, uden at det direkte udsender fotoner. Dette mener jeg er et udtryk for arkitektens rettidige omhu og skal ikke forklares, men burde efter min mening være det ypperste mål for en arkitekt.