Billedbehandling gratis tools til GDS Arkitektur 2

Mit eget spring, fra ingen computererfaring til daglig omgang med tasterne, var hård og ubamhjertig via Photoshop. Jeg sad med et kursus jeg havde investeret  i og fattede meget lidt. Jeg skulle lære at maske af, uden at vide hvad maske af betød. Det var noget med at trykke på startknappen, kalde på exmanden som så tændte skærmen. Aha!

Sider er der løbet meget flimmer gennem mit hoved og jeg skal rode helt omme bag i det, for at huske hvordan det var.

Jeg vil nok ikke anbefale dig at starte med et kursus i at maske af, hvis du er nybegynder. Maske af, betyNoeska66der forresten at lave en streg rundt om den del af billedet,  man ønsker at fritlægge fra resten – man kan tage en del af billedet ud, eller benytte metoden til at omfarve alt det røde til blå.

Hvis du er ny, så vil jeg foreslå at du fx starter med at lave størrelser på dine billeder om. Ofte kommer de fra et kamera  gigant størrelse og så er det smart at kunne gøre dem mindre, så de ikke fylder hele skærmen hos moster fie, hvis du sender hende dem på en mail.

Her ud over synes jeg du skal søgeefter tutorials til det program du ønsker at lære.

Mit råd er som tidligere nævnt GIMP som giver lidt tutorials her.

Gimp fordi det er så komplekst at du kan fortsætte med at bruge det når du bliver bedre, men også fordi det ligner noget vi kender fra andre programmer. Det minder på mange måder om Photoshop, så du vil være godt stillet fremover med dette program.

Man kan godt bruge paint, som medfølger i windows til de mest basale procedurer. Men jeg fatter simpelthen ikke at jeg skal lede efter det mest basale så som billedstørrelse og beskæring, mens jeg får mulighed for at markere en stjerneform og spraymale  – effekter som jeg ikke mindes nogensinde at have brugt. Det hele ligner for meget legetøj af den slags der går i stykker efter et par timer. Men det er jo en smagssag.

Og hvad skal man så bruge det til?

Jo fx, hvis du skal have nye vinduer, malet huset i en ny farve eller har set en detajle som du gerne vil prøve af på din egen bolig. Så kan du afprøve det i dine egne fotografier.

Her kommer så et billede af et projekt jeg har afprøvet på denne måde, før det blev bygget (når filerne er sluppet ud af min livløse livsledsager: PCén).

Det er også rigtig vigtigt at kunne gemme sine billeder i de rigtige filformater, som kan komme ind i fx Sketchup. Det kunne være du ville trække et luftfoto af din have ind, for at se hvor tilbygningen bedst kan placeres, eller måske din plantegning af boligen, der danner underlag for en senere 3D tegning.

Et godt råd er at beholde billederne i store formater og brug så scalefunktionen i dit 3D program. Find et eller to mål på tegningen og tegn fx i 1:100 – så du bare skal indtaste de “rigtige” værdier i cm i stedet for i m. Men det er dit baggrundsbillede der afgøre hvor precist målene kan gengives.

Skal du have din fil helt nøjagtig, skal du indtaste hver værdi afmålt nøjagtigt på en papirtegning, kan kan også vektorisere tegninger, men så er vi ude over det jeg vil fortælle om her. Hvis du er rigtig heldig har kommunen dine tegninger digitalt, i Gentofte vil det være en autocad fil. Den eksporteres rimeligt nemt til sketchup – der kan være lidt med scaleringen, men det lærer du i de tutorials jeg linkede til i del 1.

En rigtig vigtig ting, er at kunne rense sine fotos. Ofte er de for mørke, lidt uskarpe eller fx det røde er blevet for rødt. En del kameraer har det svært med “lodrette” sider, så hvis du fotografere dit hus, ser det ud som om det har lidt vel æblefacon. Disse ting lærer du i basal billedbehandling, så bare se at komme i sving. Lad ikke mig sinke dig