Tools til gør det selv Arkitektur 1

Hermed en række programmer du kan hente gratis, for selv at arbejde med din bolig. Del 1

Først og fremmest, er der brug for et 3D program

At opleve rum på en flad skærm eller et stykke papir, kræver års træning for de fleste, men kan hjælpes kraftigt på vej ved 3D.

Ulempen ved 3D, er at man kan få alt til at se godt ud. En del blive benovet, bare det er 3D.

Hvis man gerne vil være Arkitekt, må man dog opøve evnen til at tænke rumligt. Så går du med drømme i den retning, så spring dette punkt over og smut ud og tegn det du oplever. Du kan ødelægge det for dig selv ved at lade være. En rigtig dygtig Arkitekt kan ikke bare visualisere rum for sit indre øje, men også føle rumligheder i sin krop.

Der er mange programmer at vælge imellem. En del ser nemme ud, uden at være det. Et par enkelte er så enkle, at de er ubrugelige. Nogen giver panikangst pga. brugerfladen, men klap hesten og vent med at gå i panik, til efter du har gennemført nogle tutorials (vejledninger).

Jeg anbefaler Googles gratis udgave af Sketchup. Det er et meget intuitivt program og du behøver ikke være computernørd for at lære det. Der er andre programmer der arbejder på nogenlunde samme måde, men de er ikke gratis. Jeg arbejder selv mest i Sketchup, som kan eksportere filen til andre programmer.

Man tegner en flad form og trækker den op. Herefter lægger man til, trækker fra, skubber, roterer eller hiver mv. Det med at hive en  grundplan op, er super anvendeligt når vi har med arkitektur at gøre. Vi har jo en tradition for lodrette vægge.

I de mere avancerede programmer, tegner man groft sagt hele formen. Man skal derfor fra start af kunne overskue hvor man vil ende.

Ønsker man senere at lægge materialer og lys på, er det ret vigtigt at formen er sluttet. Dertil skal man kunne ramme nøjagtigt og fx huske at lukke sine linjer, i de svære programmer.

En ulempe ved Sketchup er, at det ser ret grimt ud

plejerum

Der kan indstilles meget for gøre det bedre, men vent med det. Du risikere at sidde og fedte rundt i mustensfarver og skygger. Der er også et utal af gratis “pakker” med møbler og dimser, som selvfølgelig skal afprøves. Det kan være et billigt trick, til at overdøve det man selv laver. De fleste af disse “components” har endvidere den ulempe, at de har andre dimensioner end vi bruger i Danmark. Hvis du fx indretter dit nye toilet, kan du derfor undersøge, om ikke producenten af det toilet du vil bruge, har lavet en 3D version. Det vil jo være lidt småærgerligt, hvis fx døren ikke kan åbnes i det endelige projekt :-)

Download den gratis udgave (nederst).

I øvrigt, så se på de videotutorials Google har fremstillet, så lærer du grundlæggende Sketchup i løbet af et par timer.

Når du skal til at tegne din egen grundplan, er det godt at have en underlagstegning. Sådan en kan du sikkert få af kommunen, din udlejer eller forening. Den skal scannes ind og have det rigtige format – Du kan fx bruge GIMP, men nu tager vi en ting ad gangen.

plejerum-110107

Sketchup er i det hele taget suverænt i kombination med andre programmer. Den store styrke ligger i, at man skitserer og fremstiller den endelige tegning i en.

Ved nogen gange at opstille kradse modsætninger i fx farve eller form, så slipper man for at stirre sig blindt på det man arbejder på.

Ex:

Print ud, klip, tape sammen og scan ind. Ind i GIMP, ændre farve, kontrast og størrelse. Spejlvend. Gør alt, for at du ikke ender ud med et fladt projekt, som i sidste ende ikke tilfører din bolig værdi.

God fornøjelse!

Værktøj er et svært ord i flertal og de programmer jeg anbefaler er ikke danske. Jeg håber derfor du bærer over med titlen på blogposten.

1409637726_l1PS. Gå amok her i starten, men hvis du vil lave noget seriøst så prøv at dæmpe dig lidt. At illustrere rum, som de reelt tager sig ud er næsten dømt til at mislykkes. I stedet kan man fokusere på hvilken stemning rummet gerne skal ende med at have.