Gratis arkitekt

Gratis arkitektvejledning ydes via kontaktformularen på min hjemmeside www.aneboa.dk

Arkitekthjælpen ydes til specifikke begrænsede spørgsmål.

Brug kontaktformularen hvis du har læst artiklerne og stadig har brug for arkitekthjælp.

Et eksempel på hjælp jeg har ydet gratis, er til en kunstner med nogle meget farverige og sprælske billeder, der skulle indrette sit eget galleri.

Jeg anbefalede at male gulvet mørkegråt i en høj glans, samt give loftet hvid højglans. I og med galleriet er placeret i en kælder, er der en udfordring i at fjerne den psykologiske effekt af kælder – Derfor de to gange højglans, hvis formål er at snyde sanserne, så de forkuserer på billederne.

Herudover fandt jeg det rigtigt at pudse væggene hvide. Der var også et spørgsmål om udformning af reklameskilt, hvortil jeg anbefalede et helt enkelt plexiglasskilt med ciselerede bogstaver på.

Alle mine råd byggede på den tanke, at intet skulle overtage billederne, men danne en stærk og komplementær baggrund, i form af stilfærdighed.